MENINGER FRA MIDTEN

Jeg er vokset op i en tid hvor mødrene gik hjemme og passede hus og børn. Efter at mine forældre havde mistet to børn før mig, ente jeg med at være enebarn. Det har naturligvis påvirket mig livet igennem. Jeg har lært at være loyal mod mine venner, fordi de var og er erstatning for søskende, og det har lært mig hvor vigtigt det er at have søskende.

Jeg har også lært at klare mig selv, og at kunne være alene. Jeg brød mig absolut ikke om at gå i skole. Selv om jeg hørte til i den bedre ende af klassen, ville jeg ud af skole så hurtigt som muligt. Så som 13 årig kom jeg i lære som isenkræmmer. 4 læreår slæbte sig hen, og jeg svor at jeg aldrig ville arbejde i forretning mere. Så jeg satsede på at arbejde som repræsentant, og har siden da haft stor success inden for salg og marketing. Efter et par år hvor jeg rejste Danmark rundt som sælger af motorskovsave om efteråret og vinteren, og påhængsmotorer (Scott) om sommeren, med en kæmpe luksus speedbåd på slæb efter volvoen, blev jeg klar over at jeg måtte have en højere uddannelse. Så samtidig med at jeg havde fået job som konsulent for Atlas køleskabe, læste jeg HD om aftenen.

Jeg har sejlet fra jeg var 14 år. Startende som junior i Sundby Sejlforening. En skøn tid med kammeratskab, sejlads fester og natur. Jeg tror det var her min sociale holdning blev startet. Min gruppe boede primært i haveforeningshuse i Kongelunden, og der var ikke mange penge i hverken familiernes eller vore lommer. Men nogle fantastiske mennesker.

Jeg har været skeptisk medlem af socialdemokraterne indtil Poul Nyrop blev formand. Det var bare for meget, siden har jeg været partiløs, men hælder en del til Dansk Folkeparti.

Efter to ægteskaber og 5 børn, ledende stillinger i erhvervslivet, 5 både, hus, hund, biler o.m.m. er jeg nu pensionist.

For 1½ år siden blev jeg vagt til en tur jorden rundt. Båden blev købt, en pragtfuld 44 fod havbåd, ja planerne var store. Vi skulle rundt som tre generationer, min datter og svigersøn, deres to drenge og mig. Desværre opstod der lidt uenighed om alkohol om bord, hvor jeg som gammel bådkyndig i søspejderne har fået søsportens årlig rapporter om ullykker, og derfor er ubøjelig i min anti-alkohol indstilling på både til søs. Så vi skrottede planerne og fik heldigvis solgt båden godt og hurtigt.

Men som sagt var jeg vagt, så jeg har styrtet Danmark og Sverige rundt for at finde en HAVBÅD der passede til min pengepung. Og det var svært kan jeg godt fortælle. Mine krav var bl.a. et solidt skrog, integreret køl i skroget så den ikke falder af, stor nok til åbent hav og lille nok til at jeg kan klare den alene om nødvendigt. Så skal der være et sikkert dæk, helt ned til cockpittet. Gerne lidt underrigget og gerne med pind i stedet for rat. Men vigtigst af alt, jeg skulle falde pladask for den, første gang jeg så den, og det gjorde jeg.

Efter at have været rundt alle steder og set det ene vrag efter det andet, den ene elendige motor efter den anden, fandt jeg min båd i min hjemhavn, 50 meter fra min gamle havneplads. Det blev en Hallberg Rassy 31 Monsun. Langkølet, med roret siddende på kølen, 25 hk kun 20 år gammel volvo motor, men ikke så godt holdt. Båden bliver omdøbt til Ygdrasill til foråret. Jeg har købt den sammen med min meget nære ven Bjørn, det er nu nemmere når man er to. Vi har aftalt at så længe jeg er aktiv så kan jeg tage på længere ture også uden ham, senere bliver båden jo hans, han er mange år yngre end mig.

Så nu er vi igang med at gøre Ygdrasill klar til første længere tur, måske Norge  i foråret 2017. Vi prøver at samle el lille gruppe af interesserede gaster omkring både, og har forhåbentlig allerede funden den først. En skøn frisk pige på vel 22 år. Der er et par mere i periferien så vi skal nok få samlet en lille gruppe. Jeg er spændt på om jeg får opfyldt mine planer om de lange sejlture, men så har jeg da haft forberedelsernes glæde og spænding.

Til sidst lidt om min blog. Jeg har fulgt udviklinge på vores jord, rumskibet Earth, og det bekymrer mig med den store ligegyldighed en stor del af den unge generation udviser. Mine år med demonstrationer er overstået, nu må de unge på gaden, men hvor er de? Derfor min blog, som jeg håber vil åbne øjnene for tilstanden på vores jord, Ygdrasill, udover co2 indholdet i atmosværen som alle jo følger. Jeg har, sammen med en nyligt afdød ven, brugt et par år til at afdække årsager og løsninger, og præsenterer dem her på siden, vel vidende at jeg udsætter mig for vrede, fatwa, latterliggørelse og værst af alt ligegyldighed.

Til start Til Ygdrasill the boat