MENINGER FRA MIDTEN

Evolutionen har drevet os frem:

Vi må starte med evolutionteorien. En stor, bredt udbredt misforståelse blandt mange mennesker, omkring evolutionsteorien er, at Darvins teori går på at vi har udviklet os fra aberne. Det viser at de ikke helt har forstået hvordan evolutionen virker. Denne misforståelse (bevidst eller ubevidst) bruges af de religiøse modstanderne af Darvin.  Lad os derfor en gang for alle slå fast, at nok har vi en fælles stamfader (homininer) med bl.a. aberne, men også med alle andre pattedyr, ja i den yderste konsekvens med alle levende skabninger. Det er forskernes opfattelse at vi Homo sapiens deler forfader med Bonoboaberne, Chimpanser og gorilla for kun ca 7 millioner år siden.  Herefter er vi splittet op i flere linier. Vi har stadig en vis del Neanderthal gener tilbage og lidt Bonobo også.
Darvins teori siger at det er den bedst tilpassede der har størst chance for at overleve, og dermed muligheden for at give sine gener videre. Altså ikke den stærkeste, men den bedst tilpassede. Også seksuel selektion, mutationer og genetisk drift er medvirkende kræfter. På et eller andet tidspunkt i denne udvikling, nåede nogle individer så et udviklingsniveau hvor de begyndte at undres og søge svar på uforståelige hændelser. Primatologen Frans de Waal argumenterer for at de tidlige primaters begyndende  empati og etablering af sociale mønstre og moralkoder kan være en forløber for primitive religioner.

Religionen:

I Politikens Håndbog i Verdensreligioner (2003) forholder forfatteren sig til, hvor svært det kan være at definere, hvad religion er for en størrelse:
– Religionsdefinitioner kan altid kritiseres, enten fordi de er alt for vidtfavnende eller fordi de ikke får alting med. Problemerne melder sig, hvad enten definitionen fokuserer på religionernes indhold, form eller funktion.
Lige så snart vi tager begrebet Religion op, er det nødvendigt som det første at definere hvad vi (DU) mener med begrebet. Her starter besværlighederne, derfor definerer jeg hvad jeg lægger i begrebet “Religion”.
Religion er en tankeproces hvor individet gør sig tanker eller spekulationer om tilværelsens uforståelige hændelser, og forsøger at forklare, systematisere og kontrollere dem, ved hjælp af riter.
Adskillige forskere er enige om at kunne påvise en vis religiøs adfærd hos Neanderthalerne for 130.000 til 150.000 år siden, altså før de tidlige homo sapiens dukker op i europa.
Det er begrænset hvad vi ved om de forhistoriske religioner, men vore dages naturreligioner giver et fingerpeg om de tidlige menneskers forsøg på at forklare dagligdagens hændelser med en verden af dyreånder, sol og måne guder. Også træer, planter og forfædre indgik i denne åndeverden. Der var gode og onde ånder, ånder der gav høstudbytte og ånder der gjorde mennesker syge. Med ofringer forsøgte de tidlige mennesker at påvirke og styre deres omgivelser.

Religion gennem tiderne

Alle samfund har gennem tiderne, hver på deres egen måde, forsøgt at forklare det uforståelige med mytiske fortællinger. I starten som genfortælling fra generation til generation, og ret tidligt med et specialiseret medlem af gruppen som formidler. Specialisten blev efterhånden institutionaliseret som shaman, åndemaner, medicinmand, præst, mulla, imam eller hvad funktionen nu end kaldes. Funktionen er med tiden er blevet mere og mere fast i sin form og sine riter, og reelt må funktionen kaldes et erhverv i dag. Buddhismen og sikhreligionen har ganske vist ikke direkte præster, men der er rigtig mange munke, guruer og andre lærer-grupper. I Hinduismen er det en bestemt slægtslinie, brahamana-varna, der har sat sig på præsteværdigheden, og “embedet” går i arv fra far til søn. Alle de mange trosretninger har hver sin forklaring på verdens skabelse, menneskets opståen og ofte også på en afslutning af begge dele. Realistisk vurderet er Asatroens forklaring, hvor jorden skabes af jætten Ymers krop, vel lige så sansynlig som  kristendommens gud der skaber alt på 7 dage.

Religionens placering i dag.

Da Charles Darwin i 1859 udgav Arternes Oprindelse (populærnavnet), startede han en mindre krig med de religiøse kredse, en krig der stadig foregår.
På trods af at videnskaben beviser den ene af Darwins teorier efter den anden, at vi besøger den ene planet efter den anden i verdensrummet, at vi opdager solsystem efter solsystem, så arbejder de religiøse ledere stadig ud fra de tidlige religioners opfattelser af skabelse og guderI USA e r der forsøgt udviklet en tese om Intelligent Design, som i sin grundform ikke er religiøs, men kun betragter udviklingen som styret af en intelligens. Uden at tage stilling til hvad det er for en intelligent kraft. Realistisk vurderet så spiller religionen stadig en overordentlig stor rolle i det geopolitiske spil. På trods af videnskab, Darwin og uddannelsesniveau. Vi mennesker har åbenbart et uforløst ønske om forklaring på alt i altet.

De religiøse ledere som en trussel !

De religiøse lederes ageren i dagens verdenssamfund, ligner efterhånden et erhvervs overlevelseskamp, hvor de forsøger at få videnskabens eksakte viden til at passe ind i deres mytiske verden. Deres manglende forståelse for, eller viden om, hvorledes en biotop som jorden skal være i biologisk balance, er vel nok den største af alle trusler i dag. De store verdensreligioner spiller en afgørende rolle i de ændringer, verdenssamfundet skal gennemføre for at stabilisere biotopen jorden. Enten må de forgå sammen med deres menigheder i det ragnarok, dommedag eller holocaust de monoteistiske religioner prædiker om, og de øslige polyteistiske religioners cykliske tidsopfattelse vil gå i stå. Vil de undgå det, må de ændre fortolkningen af de religiøse skrifter. Når vi, som vesterlændinge, læser den kristne bibel eller islams koran, er der ikke megen trøst at hente. Når vi lytte til de førende præster eller mullaer bliver der endnu længere til trøsten.

Befolkningsreduktion som løsning !

Lad os pin pointe hovedproblemet. Vi er for mange mennesker, biotopen jorden kan ikke opretholde et livsgrundlag for så mange, endsige reproducere de resourcer vi forbruger. Som tallene i yggdrasil tydeligt viser, så skal der træffes ømtålelige beslutninger, og gennemføres radikale ændringer i verdensbefolkningens handlingsmønstre. For antallet af mennesker på jorden stiger. Kan det lade sig gøre? Vi kommer med nogle bud senere, men det er afgørende at de religiøse ledere støtter op om en reduktion af fertilitetsraten.

Kan vi forklare den stærke stigning i jordens befolkningstal ?

Jamen de kan jo bare lade være med at få så mange børn !!!  

Ovenstående udsagn bruges tit om befolkningsforøgelsen i u-landene. Og umiddelbart er det da også ulogisk at få mange børn når man ikke kan brødføde dem. Letkøbte bemærkninger der ikke bringer os videre, vi må find årsagerne for at have en mulighed for at angribe problemet. Og årsagerne er nu lige til at få øje på. Nogle religionernes ønske om at befolke verden, andre religioners ønske om at erobre verden kræver mange børn. Religiøse og politiske krige stiller krav om mange soldater. Tænk bare på Hitlers “Lebensborn” program. En vækstøkonomi stiller krav om mange forbrugere og arbejdere, og omvendt ønsker fattige familier i u-lande at have mange børn til at sikre deres alderdom. Yderligere er det lykkedes os i den vestlige del af verden at sænke dødsraten blandt nyfødte i u-landene. Uden dog at sørge for at de reddede børn senere i livet får mad og arbejde. Vi har forslag til en hvordan vi kan begynde at løse problemet, og det er langt billigere en de evindelige hjælpepakker, militærhjælp, krige og lån uden udsigt til tilbagebetaling vi yder i dag.

Hvordan stiller Katolicismen sig til familieplanlægning (børnebegrænsning)

Det
spørgsmål ville vi gerne stille de katolske ledere. Umiddelbart er det
vor opfattelse at hverken vatikanet eller de progessive kræfter, i den stærkt topstyrede katolske kirke, ikke ser med venlige øjne på dette spørgsmål. Der er dog lyspunkter, idet flere katolske lande som f.eks. Italien oplever et fald i familiestørrelserne. 

Hvordan stiller Islam sig til familieplanlægning (børnebegrænsning)

De spørgsmål ville vi gerne stille til islams ledere. Islam er ikke så topstyret som katolicismen, og de to hovedretninger, Shiamuslimer og  sunnimuslimer, er uenige om mange trosområder, ja i mange tilfælde betragter de ikke hinanden som sande muslimer. Dog er de, mere eller mindre, enige om grundlaget for Islam, nemlig Allah, Mohammad og koranen. Vi har samlet nogle generelle “vantro” observationer om Islam, se dem her: Islam.
Vi har bl.a. søgt svar og viden samlet nogle generelle “vantro” observationer om Islam, se dem her: Islam.

Det bliver spændende at få svar på vore spørgsmål.

Tilbage